Lidt historie om hvordan Bording blev til.

Kilde: Egnsbøgerne 1993 - 1995 og 2005. (Egnsbøgerne, som blev startet i 1991, udgives hvert år på initiativ af og støtte fra Den jyske Sparekasse. De kan lånes på biblioteket).

Resume fra Hans Thomsens flotte beskrivelse i Egnsbogen 1993.

Den allerførste begyndelse til Bording Stationsby, var anlægget af jernbanen mellem Silkeborg og Herning i 1877.

Der foregik hidsige diskussioner, forud for anlægget af jernbanen.

Der var stor enighed om, hvor jernbanen skulle føre hen. Den skulle ramme Vestbanen et eller andet sted, og dermed føre til den nye statshavn i Esbjerg. De selvforsynende hedebønder i Midtjylland havde nemlig bestemt, at fra nu af ville de være eksportbønder. De ville producere svin, der via statshavnen i Esbjerg og i form af bacon skulle eksporteres til England.

Alle var altså enige om jernbanens mål, men man var bestemt ikke enige om dens linieføring. Alle ønskede nemlig jernbanen så tæt forbi stalddøren som muligt.

Og op gennem 1870eme bølgede diskussionen om forskellige linieføringer frem og tilbage.

Et forslag ville føre jernbanen over Engesvang/Bording kirke/Ikast.

Et andet forslag gik over Them/Christianshede/Kærshovedgård/Ikast.

Ja, nogle forsøgte endog at få linieføringen over Nr. Snede, Ejstrupholm/Ikast.

Men resultatet blev altså i 1877 den nuværende linieføring, der for Bording sogns vedkommende gik over Bodholt.

Men dermed var slagsmålet absolut ikke forbi. For nu kom man til placeringen af stationer og holdepladser. Herom fortæller Laurits Højmark, der i 1877 var lærer ved Bodholt skole, i bogen Jyske Byer og deres Mænd:

"Banen fra Silkeborg til Herning blev gennemført i 1877, og det var først bestemt, at der skulle være station i Ravnholt, Bording sogn. Beboerne i nabobyen Bodholt under førerskab af købmand J. C. Nielsen gjorde alt for at få stationen flyttet dertil, og der begyndte en lang og bitter krig, hvis eftervirkninger sporedes i flere år. Det kan ikke nægtes, at Ravnholt var den mest passende plads. Alligevel sejrede de i Bodholt. De blev ivrigt støttet af beboerne i Guldforhoved, hvor de i gårdejer Johan Darling havde en dygtig pennefører. Sejren var dog af tvivlsom beskaffenhed. De vandt sejren, men stationen, den mistede de - i det mindste for en tid. For det blev bestemt, at dersom der skulle ske forandring med hensyn til pladsen for stationen, så måtte de lade sig nøje med en holdeplads".

Hvor vidt Laurits Højmark havde ret i sin vurdering, skal jeg lade være usagt. Men det er en ganske interessant tanke, at såfremt den stærke mand i 1877 havde boet i Ravnholt, så havde stationen formentlig i dag ligget, hvor jernbanen krydser Skyggevej. Bording Stationsby ville så have strakt sig herfra og op mod kirken, ja måske endda være vokset sammen med Bording Kirkeby. Og kommunens mest attraktive villakvarter ville have bredt sig langs den sydvendte Hestlundskrænt. Men de stærke mænd boede altså i Bodholt.

Med anlægget af jernbanen og holdepladsen ved Bodholt i 1877 var startsignalet til Bording Stationsby givet. Men det var først elleve år senere - i 1888, da stationen blev bygget, at byudviklingen egentlig kom i gang. I dette år blev der nemlig foruden stationen også bygget et mejeri og en købmandsforretning. Og snart efter fulgte gæstgivergården, det nuværende Bording Hotel, og flere huse og forretninger op langs den sognevej, der senere skulle blive til Bredgade.

Billeder fra Bodholt/Bording. Stammer fra Egnsbøgerne 1993 - 1995 og 2005.